Sådan foregår det

Fra bilønske til danske nummerplader — du vælger, hvor meget af forløbet vi skal hjælpe med.

1. Importstart: bil og budget

Forløbet starter med Importstart til 299 kr. inkl. 19 % tysk moms. Vi afklarer dine ønsker og budget og hjælper dig i gang med at finde bil. Har du allerede fundet en annonce, tager vi udgangspunkt i den.

Den indledende kontakt om valg af ydelse er uforpligtende. Individuel bilsøgning og afgiftsarbejde begynder efter betalt bestilling og din anmodning om opstart.

2. Vurdering og tilbud på næste trin

Importstart omfatter én skriftlig afgiftsvurdering af en konkret bil og et fast tilbud på vores videre importhjælp. Bilpris, transport, syn, registreringsafgift, nummerplader og eventuelt eksternt afgiftssalær vises særskilt.

Afgiftsvurderingen leveres af vores samarbejdspartner Afgiften.dk med afgiftsgaranti efter deres vilkår.

Du vælger selv, om du vil fortsætte med en importpakke. Et betalt, ikke tilbagebetalt opstartsgebyr modregnes én gang på samme sag, og vurderingen indgår i pakkens samlede antal. De følgende trin udføres kun i det omfang, de er med i din valgte pakke.

3. Kontrol af bil og sælger

Vi kontakter sælger på tysk og gennemgår tilgængelig historik, dokumenter, momsforhold og bilens beskrivelse.

4. Forhandling og køb

Vi hjælper med prisdialog og købsaftale, så bil, udstyr, kilometer og øvrige vilkår er dokumenteret. Du står som køber og betaler bilen direkte til sælgeren. Tyskimport.dk fakturerer de aftalte importydelser og den transport, du har aftalt med os.

5. Hjemtransport

Bilen hentes eller transporteres til Danmark på en løsning, der passer til bilens placering og dit forløb.

6. Toldsyn og registreringsafgift

Vi koordinerer toldsyn og hjælper med afgiftsbehandlingen. Den endelige afgift fastsættes af Motorstyrelsen eller en registreret operatør, afhængigt af det valgte forløb.

Synshallen fakturerer i dit navn. Du betaler direkte til synshallen, eller vi lægger efter aftale ud og får præcis det dokumenterede beløb tilbage uden avance eller ekstra moms. Synsudgiften er ikke en del af vores salær.

Registreringsafgift og nummerplader betaler du direkte.

7. Nummerplader og aflevering

Når afgiften er betalt og registreringen er på plads, kan bilen få danske nummerplader.

Klar til dit næste skridt?

Start med Importstart, hvis du ønsker indledende hjælp til at finde bil, én afgiftsvurdering og et tilbud på det videre forløb. Er du i tvivl om valget af ydelse, kan du spørge os først uden at bestille.

Bestil Importstart · 299 kr. →Spørg om den rette hjælp →